Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Da Beylas nabo Charlotte dør i en bilulykke, flytter Beyla ind i hendes lejlighed og befinder sig pludselig midt i sin afdøde nabos liv. Hun overtager hendes møbler, hendes tøj og hendes gamle venner, og hun forelsker sig i den gådefulde Albert som hun møder til begravelsen. Pludselig har Beyla alt hvad hun nogensinde har drømt om, og hun nyder sin uventede lykke, udflugterne i Alberts røde bil og de saftige, erotiske historier som Albert elsker at fortælle. Men ganske langsomt går det op for hende hvem og hvad Albert i virkeligheden er og hvilken rolle han har spillet i Charlottes liv.
Beyla er først i 20’erne og bor i Berlin. Hun er træt af sit job, har kun få venner og holder sig mest for sig selv. En dag hvor hun er på vej ud fra sin kælderlejlighed bliver hun vidne til en voldsom trafikulykke. En rød bil speeder pludselig op og Beylas nabo Charlotte løber af bar forskrækkelse ud foran en sporvogn. Efter begravelsen får Bejla mulighed for at overtage Charlottes lejlighed. Hun overtager hendes møbler, hendes tøj, og da en af Charlottes gamle venner kommer på besøg fra udlandet, tilbyder hun ham at overnatte i lejligheden. Og så begynder det at gå op for hende hvem Albert egentlig er.
Kærlighedstjener er en lystfuld roman om liv og død i Berlin efter årtusindeskiftet.
Julia Franck blev født i 1970 i det daværende DDR og debuterede under stor opmærksomhed i 1997. Hun har skrevet adskillige romaner og fik sit store internationale gennembrud med Middagsfruen, 2008, som blev belønnet med Deutscher Buchpreis.