Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I KÆRLIGHED DER FORVANDLER kaster Marianne Williamson lys over den romantiske kærlighed.
Hun viser os, hvordan vi kan være forelskede, i dyb fred med Gud og os selv. Og hun danner en smuk billedmosaik af den romantiske kærlighed som vores nyeste medium for spirituel udvikling.
Det magiske forhold begynder med en forståelse af, at forholdet ikke i så høj grad er fysisk som åndeligt. Det handler ikke om fortid eller fremtid, ikke om praktiske rutiner, om samfundet eller verdslige ting, men om dristigt at rejse til kernen af det som er i alle menneskers hjerte.
I Marianne Williamsons tidligere bog KÆRLIGHEDENS MIRAKEL beskrev hun blandt andet, hvordan vi kan praktisere kærlighed som svar på de problemer, der møder os i hverdagen. KÆRLIGHED DER FORVANDLER er en undersøgelse af, hvad foreningen af to mennesker i virkeligheden er og hvordan vi, mens vi stadig er på Jorden, kan forvandle os til de engle som hviler inderst i os - dette beskrevet i en dybt personlig samling af essays, bønner og selvrefleksion.
"Glem dine gamle forestillinger. Glem de løgne, som de fortalte dig. Glem dem alle, og du vil begynde at huske. Der findes en sfære af romantisk forvandling, som får den verden, vi i øjeblikket lever i, til at virke mindre betydningsfuld og langt fra lige så virkelig... Den verden kommer man ind i to og to."