Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Denne bog handler om journalisters faktiske skabelse og udvælgelse af nyhedsideer.
Gitte Gravengaard beskriver, hvordan de traditionelle nyhedskriterier er utilstrækkelige til at beskrive og forklare, hvordan journalister til- og fravælger ideer i det daglige redaktionelle arbejde. I stedet afdækker hun i detaljer syv afgørende faktorer, der påvirker journalisters vurderinger og valg.
Med baggrund i feltarbejde og en stribe interviews giver bogen indblik i journalisters selvforståelse og den udbredte tavse viden, der er styrende for journalisters prioriteringer.
Journalistik i praksis henvender sig til journalistik-, medie- og kommunikationsstuderende, journalister og forskere inden for medie- og kommunikationsområdet.
Gitte Gravengaard er ph.d. og forsker i journalistik og kommunikation på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.