Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Denne bog fortæller, hvad man skal have for øje, når man planlægger et bed, så det står smukt gennem hele sommersæsonen. Et kønt bed skabes ikke bare af farverige og velduftende blomster. Lige så vigtige faktorer er bedets form, højde og farve på planternes blade og stilke, og hvordan den enkelte blomst passer ind i sammenhængen med de øvrige planter i bedet. I bogen finder man ud over et overskueligt planteregister med over 200 spændende planter (stauder, buske og træer) også konkrete tips til spændende, køn og harmonisk plantesammensætning.
En både praktisk og inspirerende havebog med smukke billeder for den, der elsker sin have og gerne vil have smukke blomsterbede.