Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Jeppe Aakjær

- et moderne livs fortælling

  • Format
  • Bog, indbundet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Næsten ubrugt med få synlige brugstegn
  • Leveringstid: 3-4 hverdage
    Forventet levering: 28-11-2024

Beskrivelse

I over tre år har Knud Peder Jensen, som er historiker og bosidddende på Fur, arbejdet på at studere og skrive den første egentlige biografi om Jeppe Aakjær - hans liv og hans digtning.

Resultatet er blevet en storslået fortælling, der både rummer afhandlingens karakter med grundig og velovervejet behandling af de mange data og livs-stumper, men samtidig er holdt i en fortællende form. Og spændende, som en roman, har Jeppe Aakjærs liv været. Fra fødsel, 1866 - til en relativt tidlig død i 1930, på et tidspunkt hvor Jeppe Aakjær stod på toppen af sin karriere, og i sine fire binds erindringer kunne se tilbage på et fantastisk og forunderligt liv. Fantastisk og forunderligt fordi han så at sige selv med sine valg og sin vilje skabte sit eget liv. Derfor er biografiens undertitel meget betegnende "En moderne livsfortælling".

Aakjær var nemlig om nogen dansk forfatter moderne. Han startede omtrent sit liv med at gøre oprør med det vedtagne, mod konventionerne. Og selv om han var "enestekarl" hjemme på Aakjær, da han første gang for alvor førte pennen til papiret, så var han allerede fra begyndelsen af 1880´erne på vej væk fra bondesamfundet. På vej ind til den store by, hvor uddannelse, arbejde, liv og digtning var mulig på måder, de gamle end ikke drømte om.

Men det kneb gevaldigt med for alvor at komme i gang. Også med kærlighedslivet. I næsten 15 år dannede han par med storbondens datter Marie Bregendal. Hun ofrede sig, økonomisk, for ham, og drev pensionat i København. Senere blev han lykkeligt gift med billedskæreren Nanna Krog. Også hun ofrede sig og skabte senere den atmosfære på Jenle, der dannede rammen om bondeforfatterens liv og digtning de sidste 25 år af hans liv.

Efterhånden kom den sociale og vrede forfatter gradvist til at fremstå i et ganske andet lys: Som traditionens bærer. Det er imidlertid en opfattelse, som eftertiden fejlagtigt har hæftet på Aakjær, og først med Knud Peder Jensens store fortælling om Aakjærs liv er vi i stand til at se det i en større og spændende sammenhæng. For Aakjærs liv er samtidig fortællingen om det moderne Danmark, hvad der skabte det, og hvordan det udviklede sig.

Den nok vigtigtste kilde har for Knud Peder Jensen været de tusindvis af breve, som Aakjær gennem årene har skrevet. Studiet af dise breve danner rygraden i fortællingen.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal456
  • Udgivelsesdato06-11-2002
  • Forlag Hovedland
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk
Sælgerinfo
  • Sælger ID238656
Størrelse og vægt
  • Vægt1012 g
  • Dybde2,8 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    24,6 cm
    17,8 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Machine Name: SAXO082