Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En ung kvinde bortføres, og syv dage efter bliver hendes lig fundet på et øde grønt område ved Los Angeles' internationale lufthavn. Obduktionen viser, at hun er blevet torteret og myrdet på yderst bizar vis. Men overraskelserne ender ikke her. Morderen kan lide at lege med politiet og har efterladt et brev i halsen på sit offer.
Kriminalassistent Robert Hunter, leder af LAPDs specialafdeling for særligt voldelige forbrydelser, bliver sat på sagen. Men næsten omgående dukker endnu et lig op. I "Jeg er døden" erfarer Hunter og hans makker Carlos Garcia snart, at efterforskningen er et kapløb med tiden - for manden de jager er et uhyre.
"Jeg er døden" er syvende bog i Chris Carters hæsblæsende thrillerserie om den intelligente kriminalassistent Robert Hunter.