Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25
Jeg bekender

Jeg bekender

  • Format
  • Bog, indbundet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Ny og næsten fejlfri
  • Leveringstid: 3-4 hverdage
    Forventet levering: 27-11-2024

Beskrivelse

Jaume Cabrè er født i Barcelona og skriver på catalansk. Han er desuden musiker og komponerer sine romaner som symfonier med tilbagevendende temaer, variationer og forskellige stemmer, der afløser eller overlapper hinanden.      Jeg bekender er historien om den sprænglærde Adrià Ardèvol. Som 60-årig får han konstateret Alzheimers, og i et hæsblæsende kapløb med glemslen nedskriver han sine bekendelser. Adrià mindes en barndom i et videbegærligt, men kærlighedsløst Barcelona-hjem, hvor familiens antikvitetsbutik og den strenge faders arbejdsværelse bliver verdens centrum.  Hurtigt breder Adriàs bekendelse sig ud i en langt mere omfattende historie om en række grusomme forbrydelser i fortiden, herunder henrettelsen af en munk under middelalderens inkvisitioner, mordet på en komponist i 1700-tallets Paris og nazistiske militærlægers eksperimenter med børn i Auschwitz. Forbrydelserne har alle haft ét vidne: en unik Storioni-violin. Violinen kommer Adriàs fader i hænde efter Anden Verdenskrig, og familien Ardèvol bliver dermed en del af den uheldssvangre violins dramatiske historie. Adrià bliver, da han bytter Storioni’en ud med en øveviolin, indirekte årsag til faderens død og føler herefter en enorm skyld.   Jeg bekender er intet mindre end en faustisk totalroman. Den tager store og væsentlige spørgsmål op og undersøger blandt andet forholdet mellem skyld og tilgivelse, ondskab og skønhed og, ikke mindst, kærlighed og smerte. Jaume Cabré komponerer en smuk og dramatisk roman på sin helt egen måde. Han lader fortælleren springe fra første til tredje person og tilbage igen inden for samme sætning, og dialoger i nutiden glider sømløst over i dialoger, der blev ført for flere hundrede år siden.  Jaume Cabrè er en af de nulevende catalanske forfattere, der har høstet størst international anerkendelse. Han er forfatter til en række bestsellere, har solgt over en million bøger i Europa og modtaget de fleste af de catalanske litterære priser, der er værd at vinde, herunder Premi d’Honor de les Lletres Catalanes. Jeg bekender er blevet kaldt et verdenslitterært mesterværk af internationale anmeldere og tildelt Premio de la Crítica, Premi de la Crítica Serra d’Or, Premi de Narrativa Maria Àngels Anglada, Premi Joan Crexells de l’Ateneu Barcelonès, Premio La Tormenta et un Vaso, alle i 2012. Jeg bekender er endvidere nomineret til Prix Femina og Prix Medicis i Frankrig, begge i 2013. 

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal596
  • Udgivelsesdato19-03-2014
  • OriginaltitelJo confesso
  • Forlag Turbine
  • Nummer i serien0
  • FormatIndbundet
  • Udgave0
  • OriginalsprogCatalansk
Sælgerinfo
  • Sælger ID317202
Størrelse og vægt
  • Vægt964 g
  • Dybde4,6 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    14,5 cm
    22 cm

    Se andre, der handler om...

    Machine Name: SAXO081