Jason med det gyldne skind

Jason med det gyldne Skind (1875) af Vilhelm Topsøe (1840-81) er den første naturalistiske roman i dansk litteratur. Når en af personerne bemærker, at det er overraskende at se, hvordan i den menneskelige sjæl „ondt og godt er spredt mellem hinanden som Malm og Sten i et Bjerg, ligger saa tæt op ad hinanden, at der ikke er Spor af Overgange“, så billedliggøres sociale og psykologiske forhold ved hjælp af naturfænomener. De samme forhold forklares ud fra naturlovene, når det hedder, at menneskelivet udvikler sig lige som naturen gennem „smaa Aarsagers langsomme, men uafladelige Virksomhed“. Et psykologisk fænomen som jalousi begrundes med en henvisning til fysikkens lov om energiens konstans: „Naturforskningen synes tilbøjelig til at antage, at de tilsyneladende forskjelligartede Kræfter ere identiske, og at deres Mængde er uforanderlig, saa at hvad der optræder paa et Sted, kommer til at mangle paa et andet. Maaske Psykologien vil gjøre lignende Erfaringer og finde, at Følelsernes Styrke paa en Maade hos det enkelte Menneske er en bestemt Sum, og at hvad der gives paa ét Sted, maa tages paa et andet, om det end har en anden Form“.Mennesket betragtes for en stor del som bestemt af