Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En bog om usædvanlige hændelser bringer ved et tilfælde Petra og Calder sammen, og der begynder at ske sære ting omkring dem.
Begivenheder, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, viser sig på forunderlig vis at hænge sammen, og det hele kulminerer med tyveriet af et uvurderligt maleri af den hollandske kunstner Vermeer.
Petra og Calder bliver ufrivilligt rodet ind i en international kunstskandale, der udvikler sig til et labyrintisk mysterium, hvor børnenes intuition og logiske sans bliver sat på en alvorlig prøve i bestræbelserne på at komme til bunds i en sag, som selv FBI ikke kan finde hoved og hale i.