Ivans krig

Under kampene ved Østfronten og i månederne efter Anden Verdenskrigs afslutning var Den røde Hærs fremfærd brutal, både over for fjendens soldater og over for civilbefolkningen. Men først nu, efter den kommunistiske verdens sammenbrud, er der sket en åbning af de sovjetiske arkiver, der har gjort det muligt at beskrive barbariet i øst og forstå dets baggrund.

Hvem var de egentlig, soldaterne i Den røde Hær? I Ivans krig - liv og død i den Røde Hær 1939-1945 tager historikeren Catherine Merridale livtag med myten om Den store Fædrelandskrig, som sovjetterne kaldte Anden Verdenskrig. Soldaterne i Den røde Hær var nemlig ikke veltrænede, patriotiske krigere, men oftest utrænede, uuddannede bønder, der under trusler blev tvunget ind i de tøjlesløse myrderier ved og bag fronten.

Ivans krig beskriver, hvordan nød drev soldaterne ud i plyndringer, som udviklede sig til regulære voldskampagner: voldtægter og rendyrket sadisme var dagens orden ved Østfronten og i det besejrede Tyskland. Og respekten for et menneskelivs værdi var i denne periode uhyggeligt ringe.

Catherine Merridale har haft adgang til de sovjetiske arkiver og interviewet veteraner fra Den røde Hær. Gennem soldaterbreve og mundtlige beretninger fortæller krigsveteranerne om den traumatiske tid - bogen blotlægger den enkelte soldats oplevelse af krigens gru og analyserer de større historiske sammenhænge.