Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Robert Hillenbrand er professor i islamisk kunsthistorie ved Universitetet i Edinburgh og har med denne bog skrevet en engageret indføring i de islamiske civilisationers kunsthistorie.
Islamisk kunst og arkitektur omfatter tusind års historie og et område, der strækker sig fra Spanien og Marokko i Vest til Indien og Kina i Øst. Fra profeten Muhammad over det osmanniske riges storhedstid og frem til moderne tid forfølger Hillenbrand udviklingen af en række kunstarter: arkitektur, kalligrafi, glas, tekstiler, mønter og metal.
Med ordliste, kort og mere end 200 illustrationer er denne bog en lettilgængelig og fascinerende indføring i islamisk kunst og arkitektur.
Islamisk kunst og arkitektur er syttende bind i Carsten Niebuhr Biblioteket, som udgives i samarbejde mellem C.L. Davids Fond og Samling og Carsten Niebuhr Afdelingen ved Københavns Universitet.