Islændingesagaerne. Bd. 3

Serien "Islændingesagaerne" består af 6 bind, hvori en række udvalgte, nyoversatte islandske sagaer er samlet. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden fra ca. år 930 til år 1030.

Dette tredje bind af "Islændingesagaerne" indeholder Egils saga, Fostbrødrenes saga og Erik den Rødes saga.

"Egils saga" dateres til omkring 1230 og er fortællingen om den gennemhårde og pengegriske, men også trofaste og følsomme Egil og dennes slægt.

"Fostbrødrenes saga" handler om to voldsmænd og bøller, skjalden Tormod og Torgejr. De indgår fostbroderskab og efterlever et æreskodeks, der dikterer råhed, tavshed og hævn, og de begår det ene drab efter det andet. Indtil den enes fostbroders død fører den anden på et langvarigt hævntogt.

"Erik den Rødes saga" menes at være skrevet i begyndelsen af 1200-tallet og handler om nye landopdagelser: Grønland og Vinland, østkysten af Nordamerika. Erik den Røde er af den gamle hedenske verden, hvorimod hans ene søn, Lejf, får som opgave af den norske missionskonge, Olav Tryggvessøn, at kristne folk på Grønland, hvor den gamle magi ellers holdes i hævn.