Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Komparativ politik eller sammenlignende statskundskab er en faglig disciplin, der sammenligner politiske systemer i forskellige lande, dels for at kortlægge de mange forskellige måder at indrette politiske systemer på, dels for at identificere de særlige kendetegn ved enkelte landes systemer, som kan fremstå mere klart i kontrast til forholdene andre steder.
"Introduktion til komparativ politik" er en bred indføring i faget, der når omkring de vigtigste dele af det politiske systemer, såsom statsformer og statsdannelse, regimetyper, politiske institutioner og politiske partier, formel og uformel politisk adfærd, andre politiske institutioner som medier og interesseorganisationer samt demokratiseringsprocesser og autokratier. De forskellige temaer i "Introduktion til komparativ politik" konkretiseres igennem en række cases fra forskellige lande.