Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Mellem de kridhvide, nøgne betonvægge på Ny Rosenhøj Psykiatrisk Hospital går en nyudklækket læge og drømmer om en mere menneskelig psykiatri. Om plads til blomster, kunst og omsorg. Det, der som det eneste, kunne få hans egen mor ud af mørket. Men overalt mødes han af kyniske krav om effektivisering.
Over to nattevagter domineret af underbemanding, overbelægning, svigt og stress drives han ud over sammenbruddets rand. Fortidens traumer begynder at vælde op i hans nutid, og snart er det ikke til at kende behandler fra patient. Med store konsekvenser for de mentalt lidende han har ansvaret for.
”Intethvid” er en roman med et mangesidigt blik på et udpint og åndsforladt psykiatrisk system.
Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.