Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Interview med børn" handler om forskningsrelaterede børneinterview. I takt med at forskning i børn og barndom har udviklet sig til et selvstændigt forskningsfelt, er det blevet mere og mere almindeligt at inddrage børnene selv som informanter. Der er derfor efterhånden udviklet en hel vifte af forskellige metodiske tilgange og teknikker til at lave børneinterviews. Selvom børneinterview i forskningssammenhæng deler fællestræk med andre interviewformer, argumenterer bogen for, at der er en række særlige overvejelser, man bør gøre sig med hensyn til, hvorfor, hvornår og hvordan man griber børneinterview an.
"Interview med børn" er tænkt som inspiration til og afsæt for metodiske refleksioner i forbindelse med inddragelse af børn som informanter. Selvom de enkelte kapitler ikke indeholder trinvise metodeanvisninger eller -opskrifter, kan bogen og dens eksempler forhåbentlig inspirere til konkret tilrettelæggelse af børneinterviewundersøgelser.