Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Computeren og Internettet får en stadig mere central plads i de samfundsmæssige kommunikations- og informationssystemer. Internettet har overtaget en lang række kommunikative funktioner fra andre medier. Meget tyder på, at statslige og internationale institutioner, virksomheder og hovedparten af den aktive befolkning i løbet af få år vil bruge Internettet som det primære kommunikationsmedie. Computeren og Internettet er således allerede blevet døbt "det 4. medie", dvs det medie der vil overtage positionen fra - i hver deres historiske perioder - avisen, radio og tv som det det samfundsmæssigt dominerende medie. Bogens artikler behandler forskellige aspekter af den nye netværksbaserede computer-kommunikation: Internettets medieformer og tjenester; WWW som kommunikativt system; læsningen af hypertekster; netværksmedier og interaktivitet; hypertekst og hypermedia i virtuelle miljøer; søgemaskiner og intelligente agenter på WWW; multimedier og det postmoderne; repræsentation og interaktion i 3D-virtuelle verdener.Fil størrelse: 9282 KB