Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Lærebogssystemet International økonomi A består af to grundbøger – Bind 1. National økonomi og Bind 2. Global økonomi – samt et arbejdshæfte.
National økonomi tager udgangspunkt i det økonomiske kredsløb med fokus på produktion, indkomst og forbrug, arbejdsmarkedet, velfærdsstaten, den finansielle sektor, den offentlige sektor og ikke mindst de nationaløkonomiske politikker. Desuden er finanskrisens konsekvenser et gennemgående tema i bogens kapitler.
Bogen introducerer centrale begreber som betalingsbalance, inflation og valuta og tegner derudover et billede af de væsentligste økonomiske skoler; den klassiske økonomiske liberalisme med Adam Smith, den keynesianske skole med John Keynes samt monetarismen og den nyliberale skole.
Samtidig belyses aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger. Det gælder eksempelvis den øgede betydning af social kapital og social tillid for konkurrenceevnen.
Bøgerne henvender sig til ungdomsuddannelserne men kan også anvendes som supplerende litteratur på en lang række videregående uddannelser.
Til A-niveau bøgerne kan der tilkøbes et arbejdshæfte.