Du er ikke logget ind
Beskrivelse
INTRIGER, BEDRAG OG BRUTALITET HERSKER I TOPPEN AF POLITIK.
Den tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille er førstehåndsvidnet, der tager læseren med ind i magtens hemmelige rum. Han har gemt referater, sms’er og mails fra fire år med Lars Løkke som statsminister fra 2015 til 2019.
De fire år bærer præg af hulemøder, halve sandheder, kamikaze-angreb og gammelt nag. Fra valgsejr og kaviar til et sandt trekantsdrama i lys lue mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Liberal Alliance.
Bogen er spækket med detaljer fra højlydte skænderier i regeringstoppen, til audiens med Hendes Majestæt og kronprinsen samt et bittert magtopgør ved taberbordet i et desillusioneret parti.
Du kommer helt ind i magtens centrum og ser, hvordan politik bliver til eller går til grunde. Hvor politikerne siger et og gør noget andet, og hvor hurtige studehandler har store konsekvenser for borgernes liv.