Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Til alle, der elskede Sushi for begyndere
Forestil dig, at du helt tilfældigt løb på din første kæreste efter ikke at have set hende i tolv år. Forestil dig, at hun bare ser så hamrende godt ud, at du har inviteret hende på middag, og at hun har sagt ja!
Det er præcis, hvad der sker for Dig Ryan på hans trediveårsfødselsdag.
Forestil dig så, at du er Nadine, Digs bedste ven gennem de sidste femten år. Forestil dig, at du ikke kunne udstå Delilah i skolen, og selv efter tolv år kan du ikke holde ud at være i selskab med hende. Måske bliver du så jaloux, at du kunne finde på noget så barnligt som at ringe til din første kæreste og invitere ham ud - bare for at irritere Dig.
Ingenogtredive er en charmerende fortælling om ekskærester og om, hvad der sker, hvis du begynder at rode op i fortiden. Det er også fortællingen om to ´bedstevenner´, og om, at det du er på udkig efter, nogle gange ikke findes i hverken for- eller fremtid, men lige for næsen af dig.