Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Ingen mad til doven mand – en afrikansk cykelodysse´

  • Format
  • E-bog, PDF
  • Dansk
  • 345 sider

Beskrivelse

559 dage, 20.141 kilometer, 29 lande. Ingen mad til doven mand er en medrivende og informativ rejseberetning om Sune Rahbek Thuesens cykelrejse fra Kongens Have i København til Kap det Gode Håb, Sydafrika. På den lange sydgående rute under zenitsolen skildres afrikanske levevilkår og spilleregler.Mauretanien, Sierra Leone, Nigeria, Gabon, Den Demokratiske Republik Congo. Der er langt mellem charterdestinationerne på det kontrastfyldte afrikanske kontinent – især når man rejser på cykel. Monotone Sahara i modvind, korruption ved grænsekrydsninger, ebola-checkpoints, gudsforladte mudderveje i den centralafrikanske regnskov, lavkonjunktur af proviant, et motorcykel-hold-up, camping blandt vilde løver, græssende elefanter ved vejen, utilgængelige rurale perler, pulserende storbyer og den darwinistiske trafik. Udfordringerne stod i kø.Jovist, der er strabadser forbundet med det at rejse på cykel gennem Afrika, men belønningen er også derefter. Nærheden til de lokale og kulturindsigten er enestående. Man lærer meget om den fremmede, når man bliver inviteret ind. Gæstfriheden står tilbage som noget af det største. Uddrag af bogenDa tusmørket brød frem, begyndte jeg at søge overnatningsmuligheder, men der var blevet længere mellem landsbyerne. Inden jeg havde set mig om, blev det bælgravende mørkt – lyse sommeraftenener, som vi kender dem i Nordeuropa, eksisterer ikke i Afrika. Det var langtfra en gunstig situation at cykle alene rundt i den mørke liberianske regnskov, men jeg forsøgte at holde hovedet koldt. Jeg cyklede et par kilometer på den mudrede jordvej med min pandelampe tændt. Der var stadig den her fugtige tropiske varme. Sigtbarheden var dårlig, og panikken kom snigende. Jeg bandede højlydt. Pludselig nåede jeg frem til en lille landsbyflække bestående af en håndfuld stråtækte lerhytter. Udmattet og med rødsprængte øjne forklarede jeg i landsbyen, hvem jeg er, og blev straks ført til landsbyens chief. Om forfatterenSune Rahbek Thuesen (f. 1990) er fra Tim ved Ringkøbing. Han har en bachelor i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet og er kandidatstuderende i Afrikastudier på Københavns Universitet. Som barn boede Sune i Namibia med sin familie, og siden har han rejst i 65 lande, heraf 27 i Afrika – med mange flere destinationer i vente.Ingen mad til doven mand er Sunes debutudgivelse.Fil størrelse: 5449 KB

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal345
  • Udgivelsesdato18-06-2018
  • ISBN139788793724853
  • Forlag Forlaget mellemgaard
  • FormatPDF
  • Udgave1.

Findes i disse kategorier...

Se andre, der handler om...

Machine Name: SAXO081