Ingen Jesus uden Paulus

I bogen gør forfatteren opmærksom på hvor vigtigt det er at huske på, at alt hvad vi ved om Jesus er overlevering på anden hånd, en receptionshistorie.

Jesus efterlod sig intet skriftligt, og har derfor udelukkende fået historisk betydning i kraft af de mennesker, der skriftligt udfoldede hans liv og lære, og ingen af forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente er øjenvidner. Den ældste repræsentant for Kristus-troen, vi kender, er Paulus og hans breve fra begyndelsen af 50’erne. Det er hans særlige udlægning af Kristus-troen, der sejrer i kirken. 

Det er derfor også Paulus’ teologi, der kommer til orde i Det Nye Testamentes fire evangelier, som hver især er forsøg på at indskrive den betydning, som opstandelsestroens Jesus fik, i en fortælling om den jordiske Jesus. Alle fire evangelier er stærkt inspireret af Paulus’ udlægning af Kristustroen, nogle med accept og andre i delvis modsigelse. 

I Ingen Jesus uden Paulus gør forfatteren opmærksom på hvor vigtigt det er at huske på, at alt hvad vi ved om Jesus er overlevering på anden hånd, en receptionshistorie, hvor hver forfatter tilrettelægger sin fortælling med et bestemt sigte, og at Paulus her spiller en helt central rolle, som den første kristne tænker, vi kender til. Bogen giver dermed et billede af både Paulus’ og de fire evangelister forsøg på at indskrive den betydning, som opstandelsestroens Jesus fik, i hver sin fortælling om den jordiske Jesus.

Bogen er udgivet med støtte fra:

H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning, Velux Fonden og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond.