Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt, og en række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangammbadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I de følgende mere end 200 år blev stedet centrum for de danske aktiviteter i Asien. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man samtidig gjorde det første forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne.
"Indien - Tranquebar, Serampore og Nicobarerne" fortæller historien om den dansk-norske tilstedeværelse i Indien, som den udfoldede sig i sam- og modspil med lokale indiske herskere og andre europæiske kolonimagter.
"Indien - Tranquebar, Serampore og Nicobarerne" indgår i det kolonihistoriske fembindsværk "Danmark og kolonierne", men sælges her enkeltstående.