Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En grundbog i psykologi skrevet af to erfarne AVU-psykologilærere. Bogen redegør for psykologiske problemstillinger på et alment grundlæggende niveau og kan anvendes på AVU og i sundhedsuddannelserne, studiekredse, fritidsundervisningen og på daghøjskoler. Den henvender sig fortrinsvis til mennesker, der ikke i forvejen har kendskab til faget psykologi.Bogen indeholder tre hovedafsnit. Det første afsnit, Fra vugge til grav, beskæftiger sig med menneskets udvikling fra fødsel til død og de glæder og sorger, der er forbundet hermed. Andet afsnit, Kommunikation, krop og sprog, handler om kroppens og det talte sprogs betydning for, om en kommunikation lykkes eller mislykkes - og om samspillet med andre mennesker i det hele taget. Bogens tredie og sidste afsnit, Billeder og mennesker, fokuserer på de langsigtede og kortsigtede virkninger, massemediernes billeder og reklamer har - dels på det enkelte menneske og dels på samfundet. Emnerne beskrives i en aktuel og voksenrelevant sammenhæng. Det giver et flek sibelt undervisningsmateriale med rig mulighed for temakombinationer. Udvalgte psykologiske teorier formidles i et let tilgængeligt sprog - ledsaget af opgaver, tekster og rigt varierede illustrationer.Opgaverne lægger op til vurdering og diskussion - og sætter, sammen med teksterne, teorierne i perspektiv. Det brede udbud af emner og tekster tilgodeser forskellighederne i kursisternes forudsætninger, interesser og erfaringer.