Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"In the Valleys of the Noble Beyond" er John Zadas levende beretning om sin jagt efter det myteomspændte abevæsen Sasquatch, der hævdes at leve i de Nordamerikanske skove.
The Great Bear Rainforest i British Columbia er verdens største intakte tempererede regnskov. Her lever en række særlige arter såsom de 1000-år gamle Kæmpethujaer, pukkelhvaler og de sjældne hvide kermodebjørne. Men ifølge de lokale indbyggere hersker også en anden gigant også i disse skove. I århundreder har mennesker fortalt om deres møde med Sasquatchen, som er en behåret, oprejst menneskeabe, som skulle leve dybt inde i denne uberørte skov.
John Zada har altid har været betaget af disse væsener, og til denne bog har han opsøgt flere indbyggere fra det rå og afsides naturområde, hvor alle har en historie at fortælle om myten. Han møder blandt andet en videnskabsmand, som dedikerede sit liv til at finde Sasquatchen og en tidligere bjørnejæger, som begge fortæller om deres perspektiv på myten - eller sandheden - om Sasquatchen.
"In the Valleys of the Noble Beyond" er en enestående fortælling om jagten efter et mytisk væsen, og hvad denne fortæller om vores forståelse af os selv og vores forhold til den uberørte natur.