Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I sidste udgave af Bogbrevkassens sommerspecial er Aske og Minna kørt i sommerhus. De har fået postkort fra Nina der skal i sommerhus på Bornholm og gerne vil have gode bøger med. Heldigvis er der skrevet mange gode romaner der foregår dér hvor der ellers aldrig sker noget, i sommerhuset. Der er lykke og lyse nætter, sand i skoene og strandskaller i lommerne. Sommerhuset er barndommens land hvor alle somre smelter sammen til én og tiden bliver flydende og uformelig. Men som altid er der en bagside, og der kommer mørke ting frem, når man er isoleret med familien i en 40kvm træhytte. Det bliver smukt, solbagt og konfliktfyldt.Medvirkende: Minna Jørgensen Haddar & Aske Tolsgaard. Redigering: Minna Jørgensen Haddar. Musik: Nikolaj Lind Christensen.Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.Fil størrelse: 23923 KBIndlæst af: Minna Haddar, Aske Tolsgaard