Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bankmanden Arvid er ifølge sin kæreste Hanne verdens kedeligste mand. Da han i et øjebliks overmod afværger et væbnet røveri i banken bliver han dagens helt. Han tager glad blomster med hjem, men kæresten er skredet med alle møblerne i mellemtiden, og nu begynder tingene for alvor at gå skævt for Arvid. Ud af det blå tropper bankrøverens vrede kæreste, Astrid op og overfuser Arvid, fordi hun skulle bruge pengene. I et desperat forsøg på at gøre alt godt igen får han den id, at røve en pengetransport, og opsøger derfor sin kriminelle bror, Harald, som han ikke har set i ni år. Harald, der for nylig har vundet en restaurant i spil, lægger en umiddelbart enkel plan, og sammen med kokkene Martin og Peter og opvaskeren Vuk sættes aktionen i værk. Alt går dog ikke som planlagt og Arvid bliver, efterhånden som begivenhederne tager fart, mere og mere livsfarlig at være i selskab med, men Harald står ved sin brors side og kokkene gør bare hvad Harald siger.
Instruktør:
Lasse Spang Olsen
Skuespillere:
Kim Bodnia
Dejan Cukic
Nikolaj Lie Kaas
Tomas Villum Jensen
Peter Gantzler
Trine Dyrholm
Line Kruse
Brian Patterson
Søren Sætter-Lassen
Lester Wiese