Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bare fordi man er en nordmand, der blev født i smukke naturomgivelser, behøver man så absolut ikke at være en naturgal fjeldabe. Det mener Are Kalvø i hvert fald.
For ham har naturen altid været noget, der bare burde blive udenfor. I sit hjerte og sit gemyt har han alle dage været et bymenneske, der ingen glæde har ved naturen, selvom han bor i en naturelskende nation.
Men nu er selv hans venner uironisk begyndt at lommefilosofere over naturens mægtighed og menneskets ubetydelighed.
I et forsøg på at forstå dem - og hvad der egentlig er så fedt ved naturen - drager han i "Hyttebog fra helvede" op i de norske fjelde for at finde sine venner, der er blevet opslugt af naturens angivelige herligheder.
"Hyttebog fra helvede" er en hyleskæg og småsur bog om at være en atypisk normand, der er skrevet af forfatter og satiriker Are Kalvø.