Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Få bogen "Hvorfor du har svært ved at vælge - en eksistensfilosofisk guide til vores stigende antal muligheder" af Casper Brix.
“Når vi ikke længere skal kæmpe for at overleve, vælger vi at kæmpe for at skille os ud, for når vi skiller os ud, kan vi mærke en følelse af, at vi realiserer vores potentiale, vores eksistens.” (citat fra bogen)
Kan vi have for mange muligheder? Svaret er ja, hvis man spørger forskere og filosoffer. Faktisk kan de have en negativ effekt på vores mentale velvære og føre til psykiske sygdomme som angst, stress og depression. Aldrig har vi oplevet større velfærd og personlig frihed i den vestlige verden, men som du vil opdage kommer det også med en paradoksal byrde; en hidtil uset stor mængde af valg som vi skal tage stilling til.
I bogen præsenterer Casper Brix de vigtigste læringer fra moderne forskning kombineret med eksistentiel filosofi, der tilsammen forklarer, hvordan du bliver påvirket af dine muligheder og hvad du kan gøre ved det. Du lærer, hvordan du bedst navigerer i dine beslutninger og får størst glæde og værdi ud af de valg du træffer - og dermed også de valg du ikke træffer.
Vi lever i en ny tid - fuld af muligheder - hvorfor vi også bør genoverveje, hvordan vi håndterer dem.