Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvordan sikrer man sit ægteskab mod uforudsete ulykker?
I dette afsnit af Pengekassen svarer Pernille og Tine på, hvor man overhovedet skal starte, hvis man vil investere sine penge i aktier. Og så vender de, hvordan man sikrer sig selv og hinanden mod store ulykkeligheder i et ægteskab - og hvordan man åbner for den følelsesladede snak.
Værter: Pernille Oldgaard og Tine Gudrun Petersen
Klipper: Simone Nystrup-Larsen
Redaktør: Ditte Skrumsager Hansen
Pengekassen
Giver tanken om privatøkonomi dig et smil på læben? Eller giver det søvnløse nætter i stedet?
Økonomi handler ikke kun om tal og regneark. Bag alle økonomiske beslutninger finder vi i sidste ende følelser – som glæde, frygt, skam og håb. Og det er okay. Når vi accepterer følelserne, kan vi bedre træffe gode valg for os selv.
I Pengekassen hjælper Pernille Oldgaard og Tine Gudrun Petersen med at navigere gennem tvivl, spørgsmål og dilemmaer i forhold til penge. For i Pengekassen handler det ikke kun om at styre dine penge, det handler om at finde fred og tryghed i din økonomi.
Pernille Oldgaard er finansiel influencer og økonomisk mentor under navnet moneymum.dk. Hun er født og opvokset i Fredericia, og selvom hun dumpede matematik på handelsskolen, uddannede hun sig alligevel til finansøkonom, fik arbejde som bankrådgiver og blev allerede som 26-årig filialdirektør i Nordea. Hun har siden 2022 levet af at rådgive privatpersoner om deres økonomi og formidle gode råd via Instagramprofilen @moneymum.dk. I 2024 udkom hun med bogen 'Overblik - Alt, du skal vide om hverdagsøkonomi.'
Tine Gudrun Petersen er forfatter, podcastvært, kulturiværksætter og mor til tre. Tine har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimibogserien om Busk- og Løve, og holder foredrag i hele landet.
Fil størrelse: 17999 KBIndlæst af: Tine Gudrun Petersen, Pernille Oldgaard