- Bliv medlem
-
Du er ikke logget ind
Log ind Opret dig
Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Hvor solen græder" er den danske journalist og mellemøstkorrespondent Puk Damsgårds utrolige og rædselsvækkende fortælling om Syrien - et land i opløsning, hvis indbyggere lever i en permanent undtagelsestilstand. Kom med Damsgård bag frontlinjen i den borgerkrig, der har kostet mere end 150.000 menneskeliv og har sendt millioner på flugt.
Bogen følger først og fremmest storbykvinden Nour, der levede et sorgløst liv i Damaskus, indtil syrerne i 2011 begyndte deres oprør mod præsident Bashar al-Assad. Revolutionen ændrede Syrien og borgerkrigen forandrede Nours liv for altid. I en frihedsrus engagerer Nour sig i det syriske oprør, der ender med at blive hendes mareridt. "Hvor solen græder" er en rørende fortælling om at kæmpe for sin frihed og følge sin revolutionsforelskelse, selvom kampen for at holde sig i live overskygger længslen efter demokrati. I bogen møder vi også andre syrere, såsom den heroiske og lattermilde Dr. Kassem og den unge Mohannad, der modvilligt er draget i krig, mens han drømmer om at blive gift med sin elskede.
Nour kom til verden på en bakketop med udsigt over Damaskus. Det var i muslimernes hellige fastemåned ramadan i 1982. Hendes mor fødte familiens førstefødte på al-Shami-hospitalet, der især var velbesøgt af den politiske og militære elite i Syriens hovedstad. Det var kun få måneder efter, at landets præsident Hafez al-Assad massakrerede mellem titusinde og fyrretusinde fortrinsvis sunnimuslimer i Hama. Nours mor og far var sunnimuslimer og hørte gennem de flygtede bekendte om de uhyrligheder, regimet udsatte sin egen befolkning for. Styret gennemførte en kampagne, der skulle rydde islamisterne i det muslimske broderskab af vejen.
Der blev aldrig rapporteret om drabene på stats-tv, men regimet kunne ikke skjule sine gerninger, for folk kunne jo tale. Nours forældre afskyede styret, de fordømte blodsudgydelserne, men havde lært at tie for at bevare deres gode forbindelser til magten, der primært bestod af alawitterne, en sekulær sekt inden for den shiamuslimske retning, som tilhørte elitens kredse i Damaskus. Hvis folk som Nours forældre udtrykte deres holdninger, ville de ruinere sig, eller måske betale med livet — det vidste alle, der boede i Syrien under Hafez al-Assad.
Den julidag, Nour blev født, var det imidlertid varmt og dejligt. Det politiske klima var glemt for en stund, da den sorthårede baby kom til verden og lå i sin mors favn på en fin hospitalsstue med udsigt over byen. Sommeren var over Damaskus, og Lama og Fadis første datter lyste op i hele familien. Nours mor havde egentlig ikke tid til at være mor. Den elegante og spinkle dame arbejdede i en international virksomhed, så det meste af Nours første år tilbragte hun hos sin mormor og morfar. Hun elskede at lege i deres smukke gamle hus, hvor der var fotografier på alle vægge og højt til loftet — både fysisk og mentalt. Da Nours mor lod sig overtale af hendes far til at opgive sit arbejde og passe familien, løb Nour ofte på besøg hos bedsteforældrene. Det var hendes andet hjem.