Hvide duer ved daggry

Hvide duer ved daggry er en storstlået roman om kærlighed, had og overlevelse under Den amerikanske Borgerkrig og den lange genopbygningsperiode, der fulgte efter. De to centrale personer i romanen er James Lee Burkes egne forfædre, Robert Perry, der kommer fra en privilegeret og meget rig slaveejerfamilie, og Willie Burke - en fattig ung mand, der er søn af irske emigranter. Trods de to unge mænds personlige og politiske konflikter om tidens store spørgsmål, sydstatskulturen med dens accept af slaveriet, melder de sig begge til Konføderationens hær og vælger at underkaste sig ildprøven, uden af den grund at ville give slip på deres moralske overbevisninger, deres venner og den kvinde, som de begge er indtaget i.

Kritikerne har i årevis rost James Lee Burkes stærke skrivekunst, hans lysende prosa, hans personers psykologiske kompleksitet, hans landskabers fylde. Med tyve romaner og en novellesamling har han skaffet sig et loyalt og hengivent publikum både blandt kritikere og almindelige læsere. Hans spændingsromaner har konstant ligget på USA´s bestsellerlister og gjort Burke til en af landets mest roste kriminalforfattere.