Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Op mod 7 procent af en ungdomsårgang begynder voksen livet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning tilarbejdsmarkedet. En stor andel af disse unge vil fortsætte uden arbejde og uddannelse som voksne.Et liv på kanten af samfundet giver først og fremmest en socialt og materielt set fattigere tilværelse for den enkelte. Men deter også forbundet med store økonomiske omkostninger for fællesskabet i form af tabte skatteindtægter og øgede udgiftertil overførselsindkomster. Udsatte unge er derfor en af de helt store udfordringer for et socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund.ROCKWOOL Fonden styrker gennem forskning og sociale interventioner vores viden om de udsatte unge. Det sker bl.a. gennemanalyser af deres baggrund og livssituation, hvilket netop er temaet i denne anden udgivelse på Gyldendal med en lettilgængelig præsentation af den løbende forskning i emnet.I bogen analyseres betydningen af sociale begivenheder fx i form af forældres skilsmisse eller af et liv i en familie med lavindkomst for den senere eksponering for udsathed. Måske er indretningen af arbejdsmarkedet et problem i sig selv, hvilkettages op i bogen. Andre kapitler analyserer, hvem de udsatte unge konkurrerer med på arbejdsmarkedet, og hvilken økonomiskgevinst, de unge kan se frem til, hvis de tager en uddannelse.