Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Danskernes spisevaner har de seneste år gennemgået en forrygende revolution.
I denne utraditionelle kogebog, som kombinerer kulturhistorie og opskrifter, kan du følge med på en uforglemmelig og nostalgisk rejse tilbage i tiden og genopleve, hvad dine oldeforældre, bedsteforældre, forældre eller måske du selv har spist til hverdag og fest inden for de seneste 50 år.
Mange retter og tilberedninger lever stadig i bedste velgående, mens andre med rette eller urette er forsvundet fra vores middagsborde.
I en let og underholdende tone fortælles om tidernes skiftende madmode. I flæng kan nævnes: tomatrand, ål i gelé, sildesalat, blomkålssoufflé, forloren hare, millionbøf, kanapéer, tarteletter, jordbærmader, landgangsbrød, riijstaffel, fondue, rejecocktails, citronfromage, for slet ikke at tale om cocktailpartys med et orgie af drinks og pindemadder.
Bogen er rigt illustreret med samtidige fotos og tegninger, der understreger den autentiske stemning.