Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Huset på Rivieraen" er Natasha Lesters historiske roman om den franske modstandsbevægeleses stærke kvinder og nazisternes omfattende tyveri af kunstgenstande.
Året er 1939 i Paris. Den unge franskmand Éliane Dufort har fået ordrer på at katalogisere Louvres kunstskatte under den tyske besættelse. De tyske soldater, der overvåger hende, ved dog ikke at Éliane forstår tysk og at hun registrerer hvilke kunstværker, tyskerne forsøger at stjæle til sig selv. Hun deler sin viden med modstandsbevægelsen, men det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver fanget…
I vores tid ved på den franske riviera har den australske modeekspert Remy Lang efter en personlig tragedie fundet ro og fred i det skønne hus hun har arvet. Her opdager hun en liste over stjålne kunstværker fra 2. verdenskrig. Det løber koldt ned af ryggen på hende, da hun ser opdager titlen på det maleri, der hang på hendes værelse i barndomshjemmet i Sydney! For hvordan havnede det maleri hos hendes familie i Sydney? Og hvilke andre hemmeligheder fra fortiden gemmer huset på?
"Huset på Rivieraen" er en vidunderlig historisk roman fyldt af mystik, historiske detaljer og heltemodige beretninger om de stærke kvinder under anden verdenskrig.
Australske Natasha Lester har også skrevet de blændende bestsellere "Den franske fotograf" og "Den hemmelige arv".