Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hr. Rotteborgmester gider ikke arbejde, men hvem kan dog erstatte ham? Svaret er indlysende: En robot, der er en tro kopi af ham selv!
Men Robotteborgmesteren er ikke bare en kedelig arbejds-rotte: Den viser sig at være den bedste, vildeste, sjoveste, laserskydende metal-rotte nogensinde, og inden længe er den blevet Hr. Rotteborgmesters nye bedste ven! Men hvad så med Phil Collins? Kan man have to bedste venner? Og vil Robotteborgmesteren i virkeligheden bare overtage Rotteby og gøre alle til slaver!?
Glæd dig til dette episke trekantsdrama mellem to rotter og en robot. Kommer snart i en kloakrist nær dig.
Om forfatterne: Mads Guldborg Bøge, Thomas Porsager og Andreas Bogh har med Hr. Rotteborgmester skabt et skørt og overraskende univers. Det er forfatterholdets erklærede ambition at fortælle sjove og gakkede historier til børn med skæve hjerner.