Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I bestselleren "House of Trump, House of Putin" giver Craig Unger for første gang et dybdegående indblik i den årelange relation mellem Donald Trump, Vladimir Putin, og den russiske mafia, der hjalp Trump til magten som USA’s præsident i 2016.
Craig Unger giver et unikt indblik i den historie, der starter i 1970’ernes New York, da Trump køber sine første ejendomme, og som slutter ved indsættelsen af Trump som USA’s præsident. Det øjeblik var kulminationen på Vladimir Putins årelange forsøg på at underminere Vestens demokrati, som var en mission, Putin og en gruppe oligarker og medlemmer af den russiske mafia søsatte år forinden, da de hjalp Trump og nogle af hans kasinoer og hoteller i Atlantic City ved en større økonomisk redningsaktion. Fra det øjeblik stod Trump i gæld til det russiske styre, og ingen tilbagebetaling var nærmest stor nok, hvilket hurtigt står klart fra begyndelsen af "House of Trump, House of Putin". Det står også hurtigt klart for læseren, at Den kolde krig ikke sluttede i 1991, men faktisk udviklede sig voldsomt derefter.
Donald Trump blev Sovjetunionens adgangbillet til USA, og milliarder af kroner fra den ødelagte Sovjetunion strømmede igennem USA i årene efter murens fald. I ”House of Trump, House of Putin" undersøger Craig Unger de kræfter, der fik Donald Trump til at gå fra boligmatador til lederen af den frie verden. Uden Trump havde Rusland ikke haft en chance for at få så stor magt, og uden Rusland var Trump ikke blevet præsident. Gennem bogen optræder navne som Paul Manafort, Michael Cohen og Felix Sater, der alle er nøglepersoner i Robert Muellers rapport, og som alle vil være omdrejningspunktet i de efterforskninger, der fortsat pågår i et forsøg på at nå frem til sandheden.