Du er ikke logget ind
Beskrivelse
To mænd krydser samtidig polarcirklen. Den ene er CIA-agenten Jan Jordi Kazanski. Den anden en gådefuld russer, der lader sig smugle til Murmansk på en dansk lastvogn.
I den russiske atomflådehavn er et højspændt spil mellem flere landes efterretningstjenester sat i gang af en ishavsfiskers makabre fangst: en afhugget, tatoveret arm, der leder CIA på sporet af fældende beviser på illegal dumpning af atomaffald i Barentshavet.
Mens Kazanski forfølger det stadig blodigere spor, gør russeren sig klar til sin egen mission. Og i kulissen venter en excentrisk skikkelse på at gøre sin entré. En af dem er en kvindelig russisk militsløjtnant, en anden excentrisk albino, der tilsyneladende holder byen i sin hule hånd: Hofnarren i Murmansk...
Med Hofnarren i Murmansk slog Jens Henrik Jensen sit navn fast som Danmarks nye internationale spændingsforfatter. Ligesom Kællingen i Kraków, er bogen foreløbig solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Holland.