Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Anju og Sudha er kusiner, født samme dag i samme hus og samtidig den dag, deres fædre meldes omkommet i deres overilede jagt på en rubingrotte, som Sudhas far var ansvarlig for. De to piger er stærkt forbundne, iltert loyale over for hinanden, næsten som siamesiske tvillinger. Mens de vokser op, drømmer Anju om en universitetsuddannelse og Sudha om børn, men et arrangeret ægteskab indgår på ingen måde i deres forestillinger om fremtiden. Og dog er det dét, de begge må underkaste sig. Anju rejser til USA med sin mand, og Sudha siger farvel til sit livs kærlighed for at flytte ind i svigerforældrenes hus og bereder sig på at skulle føde drenge.
Men Anjus mand elsker en anden, og sudha er længe om at blive gravid. Og da hun endelig bliver det, føder hun en pige!
Hjerte Søster er en meget smuk kærlighedshistorie, men samtidig en indfølt beskrivelse af almenmenneskelige følelser i en eksotisk verden.