Du er ikke logget ind
Beskrivelse
De fleste børn er bange for mørke eller frygter monstre under sengen. Angst er en helt normal følelse, som hjælper os til at undgå farer eller til at yde vores bedste i pressede situationer. Men for omkring hvert 10. barn er angsten så alvorlig, at den griber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling. Det kan være panikangst, generaliseret angst, social angst, separations- eller adskillelsesangst eller enkelfobier.
Hjælp dit ængstelige barn er en trin for trin-guide til dig, som er forælder til et ængsteligt barn. Formålet med bogen er at hjælpe dig med at lære dit barn at håndtere sin angst, og hvert kapitel indeholder aktiviteter for barnet, der opmuntrer det til aktivt at arbejde på at få kontrol over angsten.
De principper og det program for angsthåndtering, der beskrives i bogen, er baseret på behandlingsprogrammet Cool Kids, der er udviklet på Macquarie University i Sydney, Australien.