Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hitler hævdede, at hans år som soldat i Første Verdenskrig var de mest formative år i hans liv. Men Hitlers tid som soldat ved Vestfronten har indtil nu været et ringe belyst kapitel af historien. Vores kendskab til Hitlers liv som soldat har hidtil været baseret på hans egne beretninger i Mein Kampf. HITLERS FØRSTE VERDENSKRIG ser for første gang nærmere på, hvordan krigen egentlig forløb for soldaten Hitler og de andre mænd i det bayerske List-kompagni. Det er en radikal revidering af en væsentlig periode i Hitlers liv. Ved hjælp af historier fra flere af regimentets mænd præsenterer Thomas Weber mennesket Hitler i et nyt lys og tegner et billede af en mand, som altid holdt sig langt bag fronten, når kampene stod på, og som de andre soldater skyede. Weber beskriver også, hvordan Hitler i 1918 ved afslutningen af krigen stadig var usikker på sit politiske ståsted og i en periode sågar definerede sig som kommunist.