Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Under et statsbesøg i Wien udtrykker shahen af Iran et stærkt ønske om at tilbringe en nat med den smukke, men gifte Grevinde W. I sandhed en delikat diplomatisk situation. Kaptajn Taittinger foreslår, at hans hemmelige elsker, den lille Mizzi Schinagl fra Sievering, der til forveksling ligner grevinden, skal tilbringe natten med shahen. Som belønning vil de modtage en meget kostbar perlekæde. Det bliver elskerindens og kaptajnens undergang.
Historien foregår i Wien i slutningen af det nittende århundrede. De kontrasterende billeder af pomp og pragt og dyb melankoli er baggrunden for Joseph Roths sidste roman, som han afsluttede i eksil et par år før sin tragiske død i 1939.