Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Himmelkalenderen 2008 er en unik kombination af en kalender og en astronomisk håndbog.
Ud over at give dig alle de traditionelle oplysninger holder kalenderen dig ajour med Solens, Månens og planeternes op- og nedgangstider - samt med aktuelle astronomiske begivenheder såsom meteorsværme og formørkelser. Resten af Himmelkalenderen 2008 giver en letfattelig gennemgang af de fleste emner inden for astronomien: Solen, planeterne, stjerner, galakser og supernovaer, for blot at nævne nogle få.
Teksterne er suppleret med illustrationer og et utal af spektakulære billeder. Uanset om man er helt ny på området eller allerede en øvet stjernekikker, er Himmelkalenderen 2008 den perfekte følgesvend for enhver med interesse for himlen over os og det fantastiske univers, vi lever i.