Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den aldrende hesteæderdigter registrerer verdens hastige opløsning:Resurserne er opbrugt, hestene ædt, lakridssprutten drukket, sproget har mistet betydning og blomsterne er fjernet.Pludselige dyk i erindringen fylder digteren med vemod, men samtidig ruster han sig til den sidste store duel med den magtfulde kollega. Mød mig - og dermed dig selv - med værdighed, synes han at mene, da han trækker et måneslebet haiku og kaster det mod kollegaens hjerte.