Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hermans aftensmad
Thomas Herman har længe ønsket at få tid til at skrive Hermans aftensmad. En brugbar og håndgribelig kogebog, som er lige til at gå til, og som afspejler de måltider, han i sit professionelle virke har spist til personalemad på de mange forskellige restauranter, han har arbejdet på. Personalemaden er helt almindelige aftensmåltider fuldstændigt lige som, de måltider, vi alle spiser derhjemme. Mange tror, at kokke udelukkende lever af østers, kaviar eller andre luksusretter og delikatesser, men sådan er virkeligheden ikke. De krav, som vi stiller til maden i en hektisk hverdag med familie og arbejde gælder absolut også for personalemaden i de travle restauranter. Det skal være nemt, hurtigt og billigt, men vigtigst af alt, også velsmagende. I restauranterne skal personalemaden være klar til at blive serveret kl. 16:30 og er køkkenpersonalets og tjenernes aftensmad, inden dørene åbnes for gæsterne. Retterne i bogen er alt mellem himmel og jord, som f.eks: Bagt torsk med lun kartoffelsalat, Braiseret lammebov med grillede grønt, Oksehale ragout, Kalveculotte med bearnaise, fritter & grønne bønner, Brændende kærlighed & hjemme syltede rødbeder, Forlorent vildt med svampe & æbler, Koteletter i fad anno 1980, Høns i frikassé med sommergrønt & masser af persille, Burger, Boller i karry og Stegt rødspætte. Af desserter kan nævnes: Koldskål med hyldeblomst saft & ingefær, Chokolade mousse, Tarte tatin med æbler og intet mindre end verdens bedste citronfromage.
Om forfatteren:
Thomas Herman har længe været et velkendt navn i den gastronomiske verden. Han har været ansat på mange af de danske top restauranter, med smutture ud i den store verden, hvor han har arbejdet på gourmetrestauranter i såvel Frankrig som i Spanien. Han var idemanden bag restaurant Herman i det gamle Nimb i Tivoli, hvor han også regerede som køkkenchef og gjorde en dyd ud af at rehabilitere den danske mad, indtil han valgte at stoppe. Senest har han fungeret som overdommer i den danske version af tv-programmet Masterchef.