Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Herman er en nyklassiker - en underholdende, poetisk og meget morsom skildring af en 10-årig drengs forunderlige verden. Herman har masser af livsglæde og fantasi, men da hans hår pludselig begynder at falde af i store totter og han må gå med paryk, ændrer hans verden sig brat. Kammeraterne driller, Herman bliver tavs og stille, og selv Ruby, skoleveninden med det store røde hår, trækker han sig tilbage fra.
Herman er historien om en dreng der på smertefuld vis erfarer at barndommen ikke varer evigt. Han opdager at livet kan gøre ondt og at mennesker som han er tæt på, kan dø. Han lærer ensomheden og tabet at kende, men forsoner sig også med disse vilkår.
»Norske Lars Saabye Christensen - ham med generationsportrættet Beatles - har igen skrevet et brag af en roman, Herman. Den er noget så bevægende og jublende morsom. Og så lyder den af klogskab og viden.«
- Aalborg Stiftstidende