Du er ikke logget ind
Beskrivelse
”Helter Skelter” af Jens-Martin Eriksen er en tankevækkende roman om et nationalistisk medlem af et terrornetværk og hans møde med sin erklærede fjende og sin egen tvivl.
Torsten Vahlgren arbejder i 2026 for en international europæisk flygtningeorganisation. I det skjulte er hans arbejde dog en del af en større terrorsammensværgelse med nationalistiske motiver. Undervejs i sit job stifter han bekendtskab med flygtningenes livsvilkår og menneskelige ansigt. Herefter opstår en indre tvivl om hans vej i livet. Men terroren kan ikke stoppes, og en ødelæggende borgerkrig er under opsejling.
Jens-Martin Eriksen skildrer i sin realistiske og gruopvækkende fortælling radikaliseringens væsen på et individuelt og samfundsmæssigt plan.