Du er ikke logget ind
Beskrivelse
“Helen lyver” er Dorte Holms roman om kvinden Helen, der febrilsk forsøger at finde fodfæstet efter at have mistet alt det, hun kendte.
I “Helen lyver” møder vi Helen, der har et godt liv, indtil det pludselig ikke er godt mere. Da hun pludselig står og er halvvejs gennem livet, ser intet ud som hun havde troet, det ville. Helen har mistet kontrollen over sit liv og sin krop. Hun er ikke klar til at indrømme det overfor omverdenen, og hun beslutter sig derfor for at holde en fest, hvor hun skal være midtpunkt. Helen vil gerne vise alle, at hendes liv går glimrende, og hun fyrer den ene løgn efter den anden af i tiden op til festen, så gæsterne ikke er i tvivl.
I "Helen lyver" tager Dorte Holm temaer som selviscenesættelse, kontroltab og selvindsigt op, på en humoristisk og, til tider, morbid måde. Helens karakter, og de valg, hun tager, repræsenterer det, som mange mennesker kæmper med, når deres liv ikke bliver, som de havde regnet med.
Dorte Holm står bag flere bøger, bl.a. "Flokdyr" og "Frierier". "Helen lyver" er hendes nyeste udgivelse.