Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Tapani Lehtinens kone har ikke taget sin telefon i et døgn. Men i et Helsinki, der kæmper for overlevelse under klimaforandringernes åg, får en forsvundet kvinde ikke nogen til at løfte et øjenbryn. Lehtinen er urolig og beslutter sig for selv at prøve at finde hende.
I sin søgen efter kvinden, han elsker, afdækker Lehtinen sin kones liv og fortid stykke for stykke, og han trænger dybt ind i en mørk verden, mens alt omkring ham er i opløsning.
HEALEREN er på en gang en benhård kriminalroman og en poetisk kærlighedshistorie. Det er historien om, hvad den enkelte er i stand til, og hvor langt vi er villige til at gå for hinanden.
KÅRET SOM BEDSTE FINSKE KRIMI 2011
"Antti Tuomainens dystopiske klimathriller Healeren blev sidste år kåret som bedste finske krimi og er nu indstillet til Glasnøglen. Det forstår man godt: Anorakkrimi, klimakatastrofer, politiske mord og lovestory samles med sikker hånd i det nordiske mørke." Weekendavisen
"Alt er meget barsk, bistert og bøst i denne finske nat ... Tuomainen skriver velsmurt med gehør for tunge melodier." Politiken
"Healeren er nomineret til prisen for årets bedste skandinaviske krimi. Jeg synes virkelig det er velfortjent, hvis Tuomainen får den ... intet mindre end imponerende." Litteratursiden.dk
Indstillet til årets skandinaviske krimipris, Glasnøglen.