Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Højskolesangbogen er et monument over den folkelige sang, men samtidig er det ofte blevet påpeget, at redaktionen af den, hvilke sange man kan finde deri - er ganske elitær. Hvordan hænger det sammen?
Dette spørgsmål satte professor emeritus og tidligere rektor for Aarhus Universitet Henning Lehmann sig for at undersøge, i første omgang ved en analyse af udvalget af fremmedsprogede sange, der findes i de fem udgaver fra 15. til 19. udgave.
”Siden fangedes jeg af de trends og tendenser, der har bestemt udvalget (og fravalget) af sange – inden for så forskellige genrer som dansk pop, nutidige danske salmer, hjemstavnssange og globalt orienterede tekster.” siger Henning Lehmann. Og hvor er så Grundtvig eller fædre- landspoeten Carl Ploug? Ploug er helt forsvundet og Grundtvig kraftig beskåret.
Henning Lehmanns kulturanalyse af den danske sang og dens vilkår i en tid, hvor danskhed og dansk kultur angribes fra flere kanter, er en nyttig understregning af, hvilke kræfter der styrer kulturudviklingen.