Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Du kan være nøjagtig lige så stærk, som du gerne vil. Du er en kriger, Clarice. Fjenden er død, babyen i sikkerhed. Du er en kriger. De mest stabile elementer findes midt i det periodiske system, nogenlunde mellem jern og sølv. Mellem jern og sølv. Det passer vist til dig, Clarice.Clarice Sterling er suspenderet fra tjeneste i FBI, mens man afventer resultatet af en undersøgelse, der kan betyde afslutningen på hendes karriere. Brevet fra seriemorderen Hannibal Lecter, der i syv år har været sporløst forsvundet efter sin blodige flugt fra politiets varetægt, sætter på ny gang i FBI's eftersøgning af ham. Mason Verger er dr. Lecters eneste overlevende offer, og han er besat af tanken om hævn. Hans informationsnet er bedre end FBI's, og bag kulisserne trækker han i trådene. Nu skal Hannibal Lecter omsider lokkes frem af sit skjul, og Mason er overbevist om, at Clarice Sterling vil være en god lokkedue. Thomas Harris' isnende psykologiske thriller er hypnotisk, uhyre original og dybt skræmmende.